Oplæg og foredrag

Husk hinanden

Et oplæg om ensomhed, skam og fællesskab, og om hvorfor det, vi ikke taler om, er det, der fylder mest. Fortalt med humor, egne historier og viden fra forskningen.

Varighed
60 til 90 minutter
Deltagere
Fra 15 til en fuld sal
Til
Personaledage, konferencer, medlemsarrangementer og højskoler
Kan udvides
Med en kort workshop: kreativ samskabelse, skrivning eller samtale
Amia Miang holder oplæg for en fyldt sal på Gerlev Idrætshøjskole
Oplæg på Gerlev Idrætshøjskole

Hvad det handler om

Det, alle kender, og ingen siger højt

De fleste af os har prøvet at føle os alene midt i et fællesskab: på en arbejdsplads, i en familie, i en klasse. Alligevel taler vi sjældent om det, fordi ensomhed er forbundet med skam.

I oplægget fortæller jeg om, hvad ensomhed er, hvorfor den er så svær at indrømme, og hvad der sker i en gruppe, når nogen gør det alligevel. Tilhørerne får viden og ord, de kan bruge både om sig selv og over for hinanden.

Jeg pakker ikke emnet ind, og jeg lover ikke en lykkelig slutning. Men der bliver grinet undervejs.

Vinkler

Oplægget tilpasses dem, der sidder i salen

Til arbejdspladsen

Om psykologisk tryghed, om at være ny eller udenfor i et team, og om hvad en leder og kolleger kan gøre i praksis.

Til unge og studerende

Om perfekthedskultur, om at sammenligne sig med de andre, og om at turde være den, der siger det først.

Til foreninger og højskoler

Om at huske hinanden: hvordan fællesskaber får øje på dem, der er ved at glide ud.

Det siger tilhørerne

Amia skabte en tryg stemning med en personlig fortælling og gode øvelser, der åbnede op for et vigtigt emne. Vores elevhold tog godt imod det, lyttede og delte deres perspektiver med hinanden.

Louise Seloy, højskolelærer, Gerlev Idrætshøjskole

Jeg synes, det var vildt dejligt, befriende og stærkt, at der ikke som sådan var en forløsning. Det gav plads til, at ensomheden kunne være i rummet, at det ikke var noget, man som lytter kunne undslippe.

Tilhører, i en besked efter foredraget

Tak for et hudløst ærligt foredrag. Vi er alle sammen om at føle os ensomme en gang imellem. Det hjælper at dele, som du gjorde.

Kursist, Vestjyllands Højskole

Virkelig en god oplevelse! Dejligt at få lov at høre åbent og ærligt om noget, alle kan føle, men ikke normalt taler om.

Kursist, Vestjyllands Højskole
Portræt af Amia Miang ved et bord under en orange lampe
Fra kronikken i Politiken. Foto: Miriam Dalsgaard

Set og hørt

Jeg har talt om ensomhed her

  • Kronik i Politiken
  • Financial Times Podcast
  • Hjerte/Smerte
  • Kaffesalon på Bellevue Teatret
  • Matas-kampagne med Sofie Linde

Vil I videre?

Fra at lytte til selv at tale

Et oplæg sætter tanker i gang, men det er, når deltagerne selv kommer til orde, at det for alvor sætter sig. Derfor kan oplægget kombineres med en kort workshop bagefter, hvor I bearbejder emnet sammen.

Kreativ samskabelse

Deltagerne skaber noget sammen med tegning, materialer eller kroppen og mødes om et fælles tredje i stedet for at skulle tale om sig selv.

Skriveworkshop

Alle skriver for sig selv ud fra spørgsmål fra oplægget. Ingen skal læse højt, og det gør det lettere at nærme sig det svære.

Samtaleøvelser

Samtaler to og to eller i små grupper med faste rammer, så alle får sagt noget, også dem, der plejer at tie.

Vil I gå hele vejen, kan oplægget være første del af en halv dags workshop, der slutter med konkrete aftaler. Se workshoppen Fra oplæg til samtale

Book et oplæg

Skriv eller ring med dato, sted og hvem der sidder i salen. Så vender jeg tilbage med et tilbud.

Amia Miang · København